Introduktion til duoen Souvenirs

Nils Torp (som bl.a. spillede i Kliche sammen med Lars H.U.G) var 37 da han scorede Sofie Bonde på 17 sidst i 80’erne, og de er skam stadig sammen – både som ægtepar, forældre og på scenen.

De lavede flere store pophits som ’Jeg hader Susanne’, ’Han Tog Et Nattog’ og DMA-vinderen ’Jeg troed’ du var hos Mikael’. Lyt her til “Jeg hader Susanne”


Siden da er de gået fra radio-pop til deres helt egen niche hvor underfundige tekster, hverdagspoesi og en markant tilstedeværelse på scenen garanterer en herlig live-aften.

Tjek fx dette eksempel på hvordan squaredans-stil, ridderviser med omvendt ordstilling og historien om en lusket brugsuddeler smelter sammen i en sang der vist ikke rigtigt minder om noget andet nummer. Lyt her til “Jørgenprinsen”


I dag laver de stadig ”hørværdig” musik om ganske dagligdags emner. Og måske gør de det så godt fordi de er dybt forankret i landsbyen Hjeds udenfor Suldrup. Lyt her til “Bad standing” fra albummet “Tangopartner”


De laver som sagt fantastiske tekster, og for dem der nyder den slags, så tjek den her ud. Alene de første to vers byder på 6 rim vedrørende en skide 4-hjulstrækker i “Ned til mormor”

Samme sang indeholder også det fantastiske rim:

”hvordan i alverden stopper man
naboens sindssyge dobbermann”

De spiller i KulturStationen Humlebæk den 14. marts