Lavvande

For første gang siden foreningen blev stiftet står der ikke noget på listen over “kommende arrangementer”. Det skyldes på ingen måde at vi er færdige med at skabe liv i Humlebæk, men dels sætter Coronaen begrænsninger for hvad vi kan lave, og dels har koncerterne med Dopplers og Souvenirs faktisk drænet hele kassebeholdningen.

Derfor bliver der lidt mere stille i byen resten af året – men inden vi får set os om, står der 2021 på kalenderen og så er der forhåbentligt friske kontingentkroner og tilskud vi kan lave nye spændende aktiviteter for.

Vi er dog vanvittigt glade for at koncerterne kunne gennemføres og faktisk ret stolte af hvor mange arrangementer en lille forening som vores har kunne præsentere på de første to år.

Man bliver næsten helt forpustet over at gense alle disse plakater…