Humlebæks aktive kulturforening
Enhver der har prøvet at bygge med LEGO kender den frydefulde stemning man kommer i, når der kun udestår at placere de sidste klodser på rette plads og nyde at projektet er kommet i mål.
Per Arnoldi og stenhugger Flemming Brian Nielsen må være SÅ spændte på at de få (men tunge) elementer snart bliver sat sammen og bliver til ‘Oktober 43’.
Pga covid19 blev årets generalforsamling afholdt pr. mail. Dvs at årsregnskabet, beretning, kandidater til bestyrelse osv blev sendt ud og der var en frist på 3 uger til at komme med kommentarer, forslag , kandidaturer eller spørgsmål.
Eftersom ingen henvendte sig indenfor fristen, betragtes bestyrelsens oplæg som vedtaget på alle punkter.
Læs referatet HER
Stk.1. Foreningens formål er at øge mængden og mangfoldigheden af kulturelle aktiviteter og tilbud i Humlebæk og omegn:
a. Formålet søges opfyldt både ved at gennemføre egne arrangementer, men også gennem samarbejde med (og støtte til) øvrige aktører med overensstemmende målsætning.
b. Gennem disse aktiviteter og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i foreningen arbejdes på længere sigt for at højne folkeoplysningen og dermed byens borgeres evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engagerende i samfundet.
Se Amtsavisens omtale HER
Carsten Nielsen fra Kulturudvalget i Fredensborg Kommune var forbi stenhuggeren og se nærmere på arbejdet med jollen i sort diabas.
Det er dejligt se at vi kommer nærmere og nærmere at værket kan stilles op på Peder Mads.
Følg projektet på Facebook
Der er for tiden to meget varme emner som bl.a. bliver debatteret heftigt i de lokale Facebook-grupper (og diverse politiske udvalg).
1) Kunne der være værdi for byen i at bygge i højden i området umiddelbart vest for stationen? Vil vi miste eller vinde ved fx at tillade op til 6 etager i lige præcis dét område?
2) Skal hele “Humlebæk Syd” friholdes for byggeri og veje? Skal Dauglykkebakkerne? Og skal alle nye initiativer derfor fra nu af og fremover placeres i kommunens andre bysamfund?
Og det er i sagens natur ikke kun et spørgsmål om naturbevarelse, men også om samlet livskvalitet for indbyggerne.
Skal man kunne blive boende i Humlebæk når man bliver plejekrævende?
Er Humlebækhallen OK fordi den er 50+ og er tennishallen en skamplet bare fordi den er ny?
For en forening som Humlebæk Kulturforsyning der både laver lokale byvandringer, har brug for lokaler til arrangementer og i sit DNA arbejder for en by der både har natur og liv, er det en vigtig debat.
Og vi kan simpelhen ikke udtrykke det bedre end nogen forleden gjorde i en af de mange parallelle tråde:
“Skal vi så ikke bevare naturen, der hvor den er bevaringsværdig, og placere de andre vigtige ting, der hvor de ødelægger mindst muligt”.
Hvilke rammer skal der være for kultur i det centrale Humlebæk?
For at spille fodbold behøver man strengt taget bare en (nogenlunde flad) græsmark og et par mål. Man kan jo sagtens klæde om og gå i bad derhjemme.
Men hvis man skal drive en fodboldsklub så er det en rigtig god idé med klublokaler, omklædningsrum, en kridtmaskine og noget kiosk/cafeteria-agtigt. Både for deltagerne og tilskuerne.
På samme måde med et kulturhus. Der kan sagtens laves arrangementer i et nedlagt posthus eller på et stort set ubemandet bibliotek.
Men helt konkret så skal en maler eller kunstforening der udstiller i KulturStationen sørge for bemanding i åbningstiden, evt mørkelægning, ekstra flytbare vægge til ophængning osv.
Så for kulturlivet er det en utrolig afgørende beslutning der skal tages. Skal byen nøjes med lokaler til bibliotek og foreningsmøder eller ønsker vi et visionært hus som gør det let at skabe liv i byen.
Vil vi nøjes med “fodboldbanen” eller vil vi have en fodboldklub? Læs artiklen HER
Lyngbygruppen medvirkede til at omkring 1000 jøder kom til Sverige. Hovedparten af gruppens medlemmer var lærere på Christianshavns Gymnasium, administrationen foregik hjemme hos Aage og Gerda i Lyngby og gruppens operationelle hovedkvarter var Hotel Gylfe i Sletten.
En del af transporterne foregik også derfra, men mange kom afsted fra Nivå, hvor strandene var mere øde. Efter skudepisoden i Sletten anvendtes primært ruter ved Smidstrup.
HER kan man søge i de registrerede svenske data – se hvem der sejlede fra hvilken havn hvornår, hvor de gik i land og ligefrem se de dokumenter der blev udfyldt ved modtagelsen i Sverige.
Hvis du har været med på vores cykel-sightseeing, har vi præsenteret dig for ‘Skolen i virkeligheden’ der holder til i Nederste Torp, og hvis du følger os på Facebook har du nok opdaget, at vi dér har arbejdet for, at kommunen får lov at opstille et mindesmærke for jødeflugten i oktober 43.
Den sorte diabas til jollen er netop ankommet til stenhugger Flemming Brian Nielsen i Hedehusene.
Så efter konstruktionen af et udendørs arbejdstelt begynder han at hakke sig ind til Per Arnoldis jolle.
Den grå flise er snart færdighugget i Sverige, så nu begynder projektet bogstaveligt talt at “tage form”.