Generalforsamlingen afholdes den 17. marts.

Den afholdes i Frivilligcentret på Teglgårdsvej 423A i Humlebæk kl. 19 og der indledes med en guidet tur hvor Erik Huber-Olsen vil fortælle om Humlebæk Teglværk og vise rundt.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Formandens beretning
  4. Regnskabsaflæggelse
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Fastsættelse af kontingent for begge medlemstyper
  7. Godkendelse af budget
  8. Formanden er ikke på valg i år
  9. Valg af næstformand (2-årig periode forskudt i forhold til formanden)
  10. Valg af kasserer.
  11. Valg af revisor og en revisorsuppleant
  12. Eventuelt

“Profitberegner”

For små foreninger som vores er PR et større og større problem.

Prøv at lege med indtægter og udgifter for et gennemsnitsarrangement her.

De gule felter er dem som vi som arrangør selv har indflydelse på – og gæsterne kommer altså ikke af sig selv. Hvor meget ville du sætte af til PR og hvilken effekt ville du forvente at det kastede af sig?

Der kan naturligvis også laves nyhedsbreve, sættes plakater op osv som ikke koster penge op af lommen – men den tid som de aktive medlemmer investerer er mindst ligeså værdifuld som kroner og ører for dem der skal finde tid til at løfte opgaven.

Venneskoven åbner for sponsorater

Vores bålhytte-projekt sammen med Krogerup Højskole, skovbørnehaven Livet og Humlebæk Lilleskole kan nu også tilbyde sponsorater i forskellige prisklasser – så nu kan man skilte med at man støtter det gode formål.

Koncert med Ebbe Juul–Heider og Christina W. Smitt

Den 27. november kl. 14 inviterer vi til koncert på Humlebæk Bibliotek med tenoren Ebbe Juul–Heider og pianisten Christina W. Smitt.

Det bliver en forunderlig musikstund med skønne, kendte danske og udenlandske viser, som sangeren undervejs vil binde sammen, så publikum får en levende oplevelse .

For medlemmer af Humlebæk Kulturforsyning er koncerten gratis. For andre koster den 50,- Alle billetter skal dog bookes på forhånd på Place2Book

Christina Wagner Smitt er konservatorieuddannet pianist, komponist og musikpædagog som har opført sine klassiske og rytmiske værker talrige gange både i udlandet og herhjemme, f.eks. i DR.
Ebbe Juul-Heider har i en årrække studeret sang hos diverse professionelle musikere. Han har udviklet en bemærkelsesværdig, udtryksfuld sangstemme og ser et formål i at sprede glæde og gode oplevelser med sine evner.

Til november tager Kulturforsyningen dig med til “Korsbæk”

I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte TV-serier – Matador.

​Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af TV-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede.

Forestillingen tager dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i TV-serien, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden.

Forestillingen er den 27. november kl. 20 i KulturStationen – Billetterne koster 125,- og bookes HER